Fakta om tandpleje i Danmark

 

Debat: Vi har de billigste tandlæger i Skandinavien

Politiken 28. august 2018 Sektion 2 (Kultur) Side 7 (Debat) FREDDIE SLOTH-LISBJERG OG TORBEN SCHØNWALDT, HHV. FORMAND FOR TANDLÆGEFORENINGEN OG FORMAND FOR KLINIKEJERNE I 679 ord Id:e6df9cdf

TANDLÆGEPRISER Der er store huller i den offentlige viden om tandlægernes priser. Sandheden er, at de følger lønudviklingen i det offentlige.

FORLEDEN SKREV ATS i Politiken, man skulle ansætte nogle tandlæger i Finansministeriet, for de kan hurtigt forvandle en krone til mange tusinde. Det kan godt være, at det er en god idé, for der er store huller i den offentlige viden om tandlægernes priser.

Tandlægernes diagnose er klar: Tandlægepriserne følger lønudviklingen i det offentlige.

Det offentlige tilskud falder, samtidig med at tandlægerne bliver pålagt stadig flere krav om kontrol og dokumentation. Alligevel er danske tandlæger de billigste i Skandinavien.

TANDLÆGEPRISERNE er baseret på lønudgifter og lønudvikling i samfundet. Tandlægepriserne er steget ca. 50 procent over de sidste 15 år, og det samme er lønnen i kommuner og regioner.

Tandlæger er en del af sundhedssystemet, og prisstigningen for tandlæger ligger noget lavere end de offentlige udgifter til læger og fysioterapeuter. Forbrugerrådet Tænk fører for øjeblikket en kampagne om, at tandlægepriserne er tordnet i vejret sammenlignet med andre forbrugerpriser.

Men Tænk sammenligner æbler og bananer.

Tandlægearbejde er en tjenesteydelse, og prisen afspejler lønnen. Det er ikke det samme som prisen på agurker.

HVORFOR SKALman betale for tandlægen, når lægen er gratis? Svaret fortaber sig i historien, og ingen regering har endnu turdet røre ved sagen, for det vil få skatten til at stige.

Den nuværende regering har tværtimod skåret i tilskuddet til tandlægen. I dag betaler danskerne selv 80 procent af tandlægeregningen, for små 40 år siden betalte danskerne kun 55 procent af regningen.

Det er fint, at der er et element af brugerbetaling.

Men når danskerne synes, det er dyrt at gå til tandlægen, skyldes det primært, at det offentlige tilskud er faldet.

I 2013 fjernede regeringen 300 millioner kroner i tilskuddet til den offentlige tandpleje. Man reducerede tilskuddet til voksentandpleje til 1,4 milliarder kroner, selvom der ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er brug for 1,7 milliarder kroner.

Det sker, samtidig med at 60 procent af danskerne ifølge en analyse fra Voxmeter 2017 mener, at Danmark bør bruge flere penge på offentligt tilskud til tandbehandling. Brugerbetalingen rammer skævt socialt, for eksempel viser en undersøgelse fra 3F, at lavtlønsgrupper har svært ved at betale regningen. Lave offentlige tilskud går ud over patienterne, for i sidste ende er det jo dem, der står med regningen.

TANDLÆGERNE oplever en stigende ' djøfisering' ligesom alle andre i sundhedssektoren. Der er kommet mange nye krav om kontrol, administration, journalisering osv. Tandlægerne bruger stadig mere tid på administration og mindre tid på at behandle patienterne. Der er risikobaserede tilsyn, nye journaliseringsregler, nye nationale infektionshygiejniske retningslinjer osv. En del af dokumentationskravene virker som det rene nonsens. Selvfølgelig skal der være styr på tingene, men new public management i sundhedssektoren har taget overhånd.

DERTIL KOMMER, at danske tandlæger er de billigste i Skandinavien. En sammenligning af tandlægepriser viser, at en almen undersøgelse er 85 procent dyrere i Sverige og en tandrensning er 25-38 procent dyrere i Sverige. En behandling af et lille hul i en kindtand koster 22 procent mere i Sverige og 9 procent mere i Norge end i Danmark. Og skal man have trukket en tand ud, må man i Sverige og Norge af med mindst 55 procent mere end i Danmark. De lave danske priser på grundlæggende tandplejeydelser et udtryk for, at man i Danmark har valgt at satse på forebyggelse frem for behandling.

En netop offentliggjort rapport fra Vive viser, at Danmark ligger lavest i Europa, når det gælder udgifter til tandpleje. I Danmark bruger vi 4,4 procent af sundhedsudgifterne til tandpleje, og heraf betaler borgerne selv de 3,6 procent.

SUNDHEDSMINISTEREN har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et forslag til fremtidens tandpleje. For at undgå huller og misforståelser foreslår Tandlægeforeningen, at sundhedsministeren får et brush-up på sin viden på tandlægeområdet.

Det er naturligvis sundhedsministerens opgave at træffe de politiske beslutninger på tandlægeområdet, men det skal ske på et rent og rigtigt grundlag og uden for meget plak.

Derfor tilbyder Tandlægeforeningen gerne sundhedsministeren et gratis eftersyn på en af vores klinikker efter eget valg, så vi kan forebygge flere huller i hendes viden i fremtiden.

Hvorfor skal man betale for tandlægen, når lægen er gratis? Svaret fortaber sig i historien.

Ny tandplejer 1. september

I august har vi taget afsked med vores tandplejer Jane, som efter 20 års arbejde på klinikken har valgt at søge nye udfordringer. Jeg er naturligvis ked af at miste en god, stabil, dygtig og engageret medarbejder efter så mange års samarbejde.  Jeg mener dog absolut, at have fundet en meget dygtig og værdig afløser i tandplejer Lene Holdensen, som er uddannet fra Århus universitet i 2001. Lene har en bred erfaring inden for tandplejen og har arbejdet på flere klinikker her på egnen. Jeg håber, I vil tage godt imod Lene.

Særlov om tandpleje 1. juni 2018

Kære patienter 

Pr. 1 juni 2018 er den nye særlov på tandsundhedsområdet trådt i kraft. 

Hvad betyder det for dig som patient og hvad betyder det for det personale som du skal behandles hos? 

Ejeren af tandklinikken – oftest en eller flere tandlæger – er blevet bragt i en situation, som de ikke selv har bedt om. Det offentlige har opsagt den overenskomst som i mange år har sikret en balance mellem behandlinger og priser og der er fra Christiansborg og Regionerne tvunget en politisk særlov ned over hovederne på os. Det betyder at vi som klinik skal vælge, om vi vil blive under særloven eller om vi vælger at træde ud af den. Uanset hvad vi vælger, vil vi føle at vi vælger forkert og at det vil ramme dig som patient. Derfor har vi bla. demonstreret ved Christiansborg og kæmpet ved forhandlingsbordet, da vi ikke føler at det ene eller det andet valg er til gavn for dig som patient. Men politisk har man ikke villet lytte og derfor står vi i dag i den situation, at vi SKAL vælge.

Politisk har målet ene og alene været at gennemtvinge en økonomisk besparelse på det patienttilskud – som navnet viser – går til patienterne. Politisk har man besluttet at du som patient i gennemsnit skal modtage 21% mindre i tilskud til dine behandlinger. Det har vi fra tandklinikkerne ment er en dårlig ide, da dette vil betyde, at du skal betale mere for de ydelser du plejer at få. For de fleste betyder det ikke så meget, men for andre vil det betyde, at man ikke vil komme til tandlæge så ofte som før. Det vil beviseligt øge mængden af sygdomme i befolkningen og derfor har vi fra tandklinikkerne kæmpet for at særloven blev trukket tilbage, da vi fagligt hverken kan leve med de politiske mål eller de sundhedsmæssige konsekvenser. 

En konkret konsekvens af særloven er, at vi skal fortælle patienter at de er raske, selvom de er syge. Det ønsker vi ikke. Vi vil ikke have, at du som patient skal betale med dit helbred, bare fordi man politisk vil spare penge på forebyggelse og behandlinger. 

Alle tandklinikker står i forskellige situationer. Vi har forskellige patienter med forskellige sygdomme og årsager til disse sygdomme. Vi bor forskellige steder i Danmark og I som patienter har forskellig prioriteringer. Der er er mange flere faktorer, der gør sig gældende, og derfor er der mange hensyn at tage. Derfor bliver tandklinikkernes valg også forskellige. Men uanset valget, så har tandklinikken valgt den løsning, som man mener vil gavne de fleste af patienterne på den pågældende klinik

Det betyder, at nogle tandklinikker bliver frie klinikker og frit kan tilpasse behandlinger og priser efter de behov, som I patienter har. De andre klinikker bliver særlovsklinikker og skal følge de priser som pålægges fra Christiansborg.

Vi har på vores klinik valgt at blive en SÆRLOVSKLINIK, da vi har vurderet, at langt størstedelen af I patienter har gavn af at vi bliver under særloven og dermed kan sikre Jer et tilskud. Dette tilskud er mindre end normalt, men dog en økonomisk håndsrækning. Vi vil naturligvis ikke gå på kompromis med den behandlingsmæssige faglighed. 

Tandlæge Ulf Kretzschmer