Sygeforsikringen Danmarks tilskud

Klik på billedet nedenunder for at se, hvad sygesikring Danmark giver i tilskud. Klinikken afregner elektronisk med "Danmark".

Dansk Tandforsikring

Klik på billedet nedenunder for at se, hvad Dansk Tandforsikring giver i tilskud. Klinikken afregner elektronisk med Dansk Tandforsikring og modtager elektronisk bekræftigelse på godkendelse af din behandlingsplan.

Får du uddannelseshjælp eller kontanthjælp? 

Så kan du få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kr. 

HVEM KAN FÅ PENGE TIL TANDBEHANDLING?

Du kan få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kr., hvis du modtager en af følgende ydelser:

  • -Uddannelseshjælp
    -Kontanthjælp
    -Revalideringsydelse*
    -Ressourceforløbsydelse*
    -Ledighedsydelse*

* forudsat ydelsen svarer til kontanthjælpsniveau. Spørg din kommune, hvis du er i tvivl, om din ydelse er på niveau med kontanthjælp. 

Læs folder her eller læs nedenfor

OBS: SU-modtagere er ikke omfattet.

Tilskuddet fremgår af § 82 a i lov om aktiv social politik. 

SKAL JEG SELV BETALE NOGET? 

Ja. Hvor meget du selv skal betale, afhænger af din alder og den ydelse, du modtager: 

Er du 18-24 år? 

Så skal du betale 600 kr. om året. Resten af beløbet op til de 10.000 kr. får du som tilskud. Du kan godt gennemgå flere behandlingsforløb på op til 10.000 kr. på ét år. I givet fald skal du stadig kun betale 600 kr. i alt selv. Hvis et behandlingsforløb til gengæld strækker sig hen over nytår (altså over to kalenderår), skal du betale 600 kr. to gange. 

Er du 25 år eller derover? 

Så skal du årligt betale 600kr. og 35 % af regningen op til 10.000 kr. Du kan godt gennemgå flere behandlingsforløb på op til 10.000 kr. på ét år. I givet fald skal du stadig kun betale 600 kr. én gang det pågældende år, men 35 % af regningen for hvert behandlingsforløb. Hvis et behandlingsforløb strækker sig hen over nytår (altså over to kalenderår), skal du betale 800 kr. to gange. 

Særregel for 25-29-årige, der får uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg: 

Er du 25-29 år og modtager du uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg, skal du alene betale 600 kr. årligt. Resten af tandbehandlingen op til 10.000 kr. får du tilskud til. 

GÆLDER DET AL TANDBEHANDLING? Ja. Dog ikke kosmetiske tandbehandlinger som f.eks. blegning af tænder. 

De 10.000 kr. gælder for et samlet behandlingsforløb. Hvis den behandling, du har behov for, kræver flere tandlægebesøg, er der stadig tale om et samlet behandlingsforløb. 

Eksempel på samlet behandlingsforløb: 

Du har brug for en tandrensning og har desuden hul i en kindtand. Hullet er så stort, at det kræver en rodbehandling, og at tanden får sat en krone på. Du skal altså til tandlæge flere gange, men der er stadig kun tale om ét samlet behandlingsforløb. 

SKAL KOMMUNEN GODKENDE BEHANDLINGEN? 

Så længe det samlede beløb ikke overstiger 10.000 kr., skal kommunen ikke godkende behandlingen inden behandlingens start (forhåndsgodkendelse). 

Hvis beløbet til gengæld overstiger 10.000 kr., skal det godkendes hos kommunen inden behandlingen. 

Hvis du starter et nyt behandlingsforløb op hos tandlægen flere gange på et år, behøver du stadig ingen forhåndsgodkendelse hos kommunen, så længe hvert forløb maksimalt koster 10.000 kr. 

HVORDAN GØR JEG? 

Bed din kommune om dokumentation for, at du modtager en af de nævnte ydelser. En mail fra kommunen er nok.

Ring til en tandlæge og bestil tid.

Tag til tandlægen og få tandbehandling – husk dokumentationen fra kommunen.

Du kan i øvrigt søge om hjælp til dækning af det, du selv skal betale af regningen. I så fald skal kommunen forhåndsgodkende behandlingen. Vær dog forberedt på, at sagsbehandlingen kan være langvarig. 

Læs eventuelt mere på www.tandlaegeforeningen.dk under ”Tilskud til tandpleje”. Du kan også kontakte din kommune, hvis du har yderligere

Læs om flere muligheder for tilskud ved at klikke på billedet ovenfor.